Det røde Palæ – Prinsens Hus

Et stykke vestnordvest for slottet ligger et mindre bygningskompleks bestående af en pompøs hvidkalket hovedbygning, kaldet Palæet, og i gården foran denne henholdsvis et beboelseshus i to etager og en lang udlænge, begge nu rødmalede. Det må være dele af det gårdanlæg, som hertug Frederik Christian I’s bror, prins Emil August, byggede sig som en slags pensionistbolig, efter at han i 1764 var udtrådt af aktiv dansk militærtjeneste. Benævnelsen ”Prinsens Hus” kendes fra et reglement, som hertugen i 1775 udstedte om fordelingen af stolepladserne i den da netop fuldførte slotskirke.

Prinsens Hus er en velproportioneret bygning — og på grund af sin dybde også ret rummelig. Huset har sikkert til fulde kunnet tilfredsstille den ugifte pensionerede general, som boede her sammen med sin lille tjenerstab indtil sin død 1786. Ved sit testamente havde prinsen da bestemt, at hans ejendom fremtidig skulle være en del af det Augustenborgske fideikommis, men brugsretten til huset med alt dets indbo, »mobilier, redskaber og linned«, skulle for livstid nydes af hans niece, prinsesse Louise.

Gyldendal - Den Store Danske - skriver om: "fideikommis", (af lat. fidei comissum 'betroet, overladt til ærlighed'), formue, dvs. gods eller kapital, som ved testamentarisk bestemmelse båndlægges til varigt underhold for en familie, til oprettelse af en stiftelse e.l., således at ikke selve formuen, men kun den årlige rente må bruges. Før 1849 kunne store godser holdes samlet i en slægts eje ved et fideikommissarisk bånd, hvorved brugsretten til godset uden tidsbegrænsning nedarvedes i en slægt efter en bindende arvefølge, der var fastlagt i stiftelsesdokumentet.